Drop alderstyranniet!

Drop alderstyranniet!

Når jeg bliver stor, vil jeg være ligesom min veninde Lone. Hun er lige fyldt 70 og lader sig ikke begrænse af normer for, hvad man som ældre kan og ikke kan. Fx begyndte hun på yoga som 62-årig.

Blandt mine yoga-elever møder jeg masser af ældre seje kvinder og mænd på 60-70 og opefter. Fællesnævneren for dem er kort og godt: De holder krop og hoved i gang. Lone er en af dem, og hun er hurtigt blevet en af mine bedste venner.

Når vi er sammen og drikker kaffe eller går ture, mens vi vender verdenssituationen og kloger os på alt mellem himmel og jord, udviskes alt, hvad der hedder alder, generationskløft og andre ligegyldige kasser. Tid og sted forsvinder, og vi er helt oppe at ringe over vores udbytterige samtaler og gode grin!

Lad dig ikke begrænse

Noget af det mest forbilledlige ved Lone er i virkeligheden hendes måde at være ambassadør for sin generation på; hun er et fremragende eksempel på, hvor vigtig en rolle selvfortællingen har.

Fortæller vi os selv og omverdenen, at “uuhh, jeg kan ikke deltage i festen, sige det og gøre det, tage det og det tøj på og have den slags frisure, for det er jeg for gammel til”?

Eller vælger vi som Lone at navigere udenom (selv)begrænsende dogmer og omverdenens normer for, hvad der er “normalt”? kommer ud blandt andre mennesker, investerer noget af os selv, følger med i samfundsdebatten og mærker livets puls?

Lone er nysgerrig og sulten på livet som et barn, der lige er startet i skole. “Vi lever, så længe vi lærer”, kunne være hendes motto. Eksempelvis begyndte hun til yoga i en alder af 62 år. Hvorfor lade sig definere og styre af et tal i éns dåbsattest? Det kan godt være, man ikke er en vårhare længere, og at småskavankerne har sat ind, men vi har et ansvar for at holde os i gang – livet kalder!

Så når jeg bliver stor, vil jeg være som Lone. Hun er et levende bevis på, at man ikke behøver gå i panik over at blive ældre. Hvor tit har man ikke hørt sætningen: “Det er ikke sjovt at blive gammel”? Eller tænkt tanken selv? At falde i kategorien “det grå guld” eller “ældrebyrden” gør det heller ikke super attraktivt, vel?! Vi er ikke særlig gode til at hylde det at blive gammel. I mange andre kulturer nyder den ældste generation væsentlig større respekt.

Hvorfor ikke bare droppe alderstyranniet og se de gamle i vores samfund som guldgruber? Som kilde til visdom og inspiration? Vende den enorme livserfaring, de ældre besidder, til noget positivt og lade os guide og inspirere i livet? Opelske menneskelige relationer på kryds og tværs af alder, køn,vægt og race – og hvad vi nu ellers kan finde på af etiketter, der skal definere og afgrænse, hvem vi er, og hvem vi vil være sammen med?

“Åhrrr, kom nuuuu, granny!” kan jeg tage mig selv i at tænke irriteret, når jeg skal overhale en gammel gråhåret dame, hvis tempo ikke lige er i den toptunede ende. Og lige så hurtigt som tanken kommer, lige så hurtigt skubber jeg den til side og skammer mig over min utålmodighed. En dag bliver det jo mig selv, der skaber forsinkelser på fortovet. Til kæmpe irritation for ungdommen, der vil forbi.

Lad os lytte på de gamle i stedet for at skynde på dem – der er masser af visdom at hente!

 

 

 

 

Leave a reply